mandag den 28. juni 2010

På vej til postkassen...

Min indre krejler har en stor forkærlighed for Trendsales. Jeg er langt fra altid enig - jeg synes indimellem, at sitet kan være noget op ad bakke, men det sker alligevel, at jeg overgiver mig og lægger nogle annoncer op. For det er jo en fantastisk måde at få ryddet lidt op i garderoben og samtidig give økonomien en smule kunstigt åndedræt.

Og denne gang lader det til, at jeg har været heldig. Har i hvert fald indtil videre haft fornøjelsen af en række søde, effektive købere, som har svaret hurtigt, budt rimeligt og ikke pludselig bare er holdt op med at kommunikere uden grund. Har så sent som i dag været i postkassen med hele fire pakker med fine sager, som jeg håber, er på vej til gode hjem, hvor de vil blive brugt lidt mere, end det er lykkes for mig...

Og hvis den gode stime fortsætter, så kunne det jo være, at man blev nødt til at gå ud og kigge lidt på udsalget... Med god samvittighed :-)

Ingen kommentarer: