Fits like a glove...

Det passer mig ærligt talt ikke særligt godt, at efteråret for alvor er ved at være over os. Slet ikke ovenpå en uge i NYC, hvor solen bagte fregnerne frem og tillod både kjoler med bare ben, og at jakkerne blev hjemme i skabet. Suk altså!

Men nu kan jeg efterhånden mærke, at der ingen vej er tilbage. Der skal handsker på de små kolde fingre om morgenen. Så nu bliver jagten sat ind på de perfekte handsker til vinter. Og mindre end to par kan nok ikke gøre det: Et par ret hårdføre, som kan klare sne, slud, regn og alt det andet, som den daglige morgencykeltur kan byde på. Og så et par labre kørehandsker. For det begynder altså at være en smule koldt at køre med taget nede på bilen - og at lade det være på, når solen skinner, er ganske enkelt ikke en valgmulighed i min verden!

Det må meget gerne være nogle som disse fra Skindhuset, bortset fra, at jeg meget gerne vil prøve dem først i virkeligheden. Og at jeg ikke helt er sikker på farven endnu. Måske mørkegrå, kernelæderfarvet eller lækker lilla kunne være skønt.

Så gode bud på de lækreste handsker til vinter modtages med (snarligt behandsket) kyshånd!

I'm back...

...og sådan cirka ruineret...

Men har til gengæld haft en intet mindre end fabelagtig uge i NYC. Veninden og jeg har hygget, shoppet, vandret byens gader tynde, shoppet, spist lækker mad, shoppet og bare hængt ud og kigget på mennesker. Og fik jeg sagt, at vi fik shoppet... ;-) Nu er det i hvert fald ikke vores skyld, hvis den amerikanske økonomi ikke snart kommer på fode igen - vi har gjort vores.

Jeg vil da i øvrigt lige prale af, at min kuffert faktisk holdt sig under de 12 kg, jeg havde sat mig som mål - præcis 11,9 kg viste vægten i lufthavnen. Hvad den så viste, da vi fløj hjem - det er vist en helt anden sag. Og jeg skal vist slet ikke snakke om den der ekstra sportstaske, som pludselig også havde sneget sig ind i samlingen...

Til gengæld lover jeg, at jeg nok skal vise nogle af mine mange goodies frem snarest. Skal bare lige have hovedet helt op i gear igen.

Dagens største udfordring...

...bliver, når jeg i aften skal pakke min kuffert, så jeg er klar til afgang i morgen (alt for) tidlig. Har jeg sagt, at jeg glæder mig... ;-) Bare ikke til at pakke kuffert. Det er faktisk en af mine absolut hadeting at bruge tid på.

Egentlig er det lidt underligt, at jeg ikke har lært det endnu, for jeg rejser forholdsvis meget, så burde efterhånden have udviklet teknikker, som gør det muligt for mig at smide de helt rigtige og ganske få nøje udvalgte ting i kufferten - og så er det godt med det.

Men næh, nix, nej. Hvorfor er det lige, at når kufferten skal pakkes, begynder garderobeglemslerne fra bagerst i skabet at spring ud i lyset og gøre opmærksom på sig selv. Proklamerer højlydt, at nu må det da være deres tur til at blive brugt - for de er fuldstændigt uundværlige. Så pyt med, at de faktisk ikke har været på i umindelige tider - pludselig opstår tvivlen, og det ville da være forfærdeligt, hvis man nu stod dér, og det lige nøjagtigt var dén top/kjole/tørklæde/you name it, der manglede for at gøre outfittet helt perfekt...

Men min plan er virkelig at begrænse mig - om ikke andet, så er det jo en god undskyldning for at shoppe. "Jamen, jeg mangler...." ;-) Sko skal der dog være plads til. Gider ikke spendere dagene med ømme fødder og tapet ind i vabelplaster, fordi et par nye sko pludselig skulle fungere på hele turen op og ned af 5th Avenue...

Udfordringen er at få kufferten ned på under 12 kg - og efter som den vejer lidt over 4 i sig selv, er der ikke meget at rutte med. Men må være hård! Frygter allerede processen...

To tatoo or not to tatoo...

De fleste drømme jeg har, er jeg ret god til at få realiseret. I hvert fald hvis de ligger nogenlunde inden for mine økonomiske rammer. Og det er noget, jeg tilpas gerne vil.

Men gennem de seneste cirka 10 år har jeg haft en drøm, som jeg ikke helt har fået taget mig sammen til at få realiseret. Drømmen om en tatovering. I første omgang har forhindringen været, at jeg ikke helt har kunnet finde det rette motiv og den helt perfekte placering. Nu er jeg så det sikreste, jeg nogensinde har været på, at både motiv og placering er lige i skabet. Den skal ikke være særlig stor, ret enkel og selvom den skal sidde et synligt sted, vil den stadig være nem at skjule. Og motivet er noget, som vil have stor betydning for mig.

Alligevel er jeg endnu ikke styrtet ned til nærmeste tatovør - for det er alligevel ret grænseoverskridende. Jeg mener, en taske kan sælges igen, et par sko kasseres og håret vokser ud igen efter en mærkværdig klipning eller farvning. Og naturligvis kan man da også få fjernet en tatovering igen, men det er både dyrt og besværligt. Og inderst inde ved jeg jo godt, at får jeg det først gjort, er det for ever.
Jeg skal bare lige tage mig sammen...

Jeg elsker...

...at jeg om en uge vågner i NYC - og efter al sandsynlighed sætter kursen direkte mod yndlingsoutlettet over dem alle, Woodbury Common!

Normalt er jeg ikke særligt god til outlets, for der går ærligt talt noget af shoppeoplevelsen, når tingene bare lige bunket sammen i stor uordentlighed, så tingene virker nussede, krøllede og småtriste. Men sådan er det ikke i Woodbury. Her har mærkerne hver sin egen lille butik, hvor tingene hænger pænt på bøjler og ligger på hylder. Sidst jeg var der, købte jeg en fint tørklæde hos Chanel (jeps, der er mærker som Balenciaga, Bottega Veneta, Diane von Fürstenberg og andet guf derude), og det blev smukt pakket ind i elegant silkepapir og lagt i en lækker, kraftig papirspose. Ahhh.

Og jeg har allerede en laaaaang liste over huller i garderoben, jeg gerne vil have fyldt ud derovre.

High on the heels

Jeg tager virkelig hatten af for de kvinder, der let og elegant vimser gennem livet på deres høje hæle. Ikke mindst til hverdag. Frk. Acie er et rigtigt godt eksempel.

Og jeg forstår det virkelig godt. Det giver en flottere holdning. En lækrere gang. Længere ben. Og så er der bare langt flere skosmuksakker blandt udgaverne med hæl end blandt de flade. Sådan er det bare. Remme, stropper, bar hud, kække kig til tæerne - det gør sig bare bedre med en hæl under!

Problemet er bare, at jeg er pokkers mageligt anlagt. Foretrækker at bevæge mig i et vist tempo og ikke skulle spekulere over drilske riste, problematiske rulletrapper og ikke mindst de ondsindede brosten, som kan udrette skrækkelig skade på et par skindbetrukne hæle.

Desuden har jeg højden med mig. Bevæger mig allerede rundt i luftlagene omkring de 1.80 cm, så selv iført ballerinasko har jeg lange ben - og føler mig meget overvældende, hvis hælhøjderne kommer for tæt på de ellers så standard 9-10 cm.

Men altså. Det ser jo godt ud. Og jeg får pænt mange komplimenter fra fx drengene på mit job, når jeg stabler mig op i højderne. Så nu har jeg sat en udfordring for mig selv. Fremover står den på hæle mindst to gange om ugen - bare som en start. Gerne mere, men det er minimum. Både sko og støvler tæller - arbejde og fritid - de skal bare på. Nu får vi se, hvordan det kommer til at gå.

Total tørklædeoprydning

Jeg har tidligere fortalt om min forkærlighed for tørklæder, og det er bare en af de ting, som synes at vokse i min egen garderobe helt uden min hjælp (ok, så næsten da...)
Det betyder så bare, at jeg ikke får brugt hele samlingen, og nu har jeg ryddet lidt ud og bl.a. fundet disse fine sager fra Alexander McQueen, Cacharel og Épice, som må videre.

Tænker priserne ligger cirka her:

Lyserødt Alexander McQueen skull tørklæde i silke, måler ca. 110x117 cm, i perfekt stand: 900 pp Multifarvet silketørklæde fra Cacharel, måler 24 x 170 cm + frynserne, er i silke og aldrig brugt: 300 pp

Tyndt, lækkert tørklæde i blød uld fra Épice, måler 72x72cm, mindstepris: 250 pp.

Er du interesseret i et af de tre, så smid en kommentar eller skriv til eventueltogmaaske@gmail.com.

Tell me about it, stud...

Indrømmet. Jeg er ikke skidegod til det der med overhovedet ikke at måtte shoppe. Selvom jeg egentlig synes, at jeg har gjort det meget godt så vidt. Men så kom min veninde og jeg til at smutte på en spontan weekendtur sydpå, og ting koster jo bare ikke helt så meget i euro, vel da... ;-)

Ej, faktisk præsterede jeg at holde Visakortet ret meget i ro, det var kun disse sko, som jeg slet ikke kunne stå for + et par jeans magen til et par favoritter i garderoben, som kom med hjem - og jeansne var endda sat ned med 70 procent.

Skoene glæder jeg mig virkelig til at bruge. De er fra Zara, og jeg har tidligere haft ret gode erfaringer med deres sko. Kan lige se dem sætte lidt mere liv på et enkelt outfit af stramme jeans og en top, mens de også vil rocke sammen med mine læderleggings på mere modige dage.

Bliv vinterklar med rabat hos ASOS

Æv, er jeg den eneste, som ikke helt er klar til efterårsvejret endnu. Synes ikke, jeg er helt færdig med bare tæer i sandalerne og skindjakker med en t-shirt under, men jeg kan godt mærke, at vejret mener noget andet.

Men hvad pokker - så er der da i det mindste en undskyldning for at opdatere garderoben til de koldere tider. De kolde vinde har tydeligvis også ramt Storbritannien, for ASOS tilbyder 20 procent rabat på støvler, overtøj og strik indtil på søndag, hvis man bruger koden: INTROAUTUMN ved check out.

Anmeldelse af Vila skindleggings fra ASOS

Så er mine skindleggings fra Asos netop dumpet ind i af døren, og jeg må vist indrømme, at de slår et lille hak i mine planer om ikke at shoppe inden New York, for dem må jeg vist hellere beholde.

De er nemlig superfine til prisen, synes jeg (som endte på lige knap 400 kr) - og faktisk noget mere behagelige end de i blogland ellers så omtalte fra My Favorites by Friis & Company, som jeg havde fingrene i tidligere på sommeren.

Jeg vil mene, at de balancerer mellem at være leggings og egentlige bukser - for de har fast linning og lynlås i siden, men sidder til i benene. De er foret næsten hele vejen ned med tyndt satinstof, som gør dem fine at have på.

Det skal dog siges, at skindet kunne være mere fejlfrit - det har lidt mærker osv, men det kan kun ses helt tæt på - og giver dem et lidt mere råt look, som jeg godt kan lide.

Men én ting skal være sagt - de er absolut ikke for folk med underben, som er blot en smule kraftige. Jeg vil mene, at mine er normale - og de sidder stramt! Og det gør de også på min veninde, som har underben i den tyndere kategori (hun har så dog også bestilt en str. mindre end mig). Til gengæld er der heller ingen tvivl om, at de hurtigt giver sig.

All in all må konklusionen være, at de er rigtigt fine til prisen, og en supergod måde at få skindtendensen ind i garderoben uden at have alt for mange penge på spil.

Fristet? Så find dem her. Da jeg tjekkede, fandtes de stadig i M og L - og de er ikke voldsomt store i størrelsen.