torsdag den 23. juni 2011

Sig mig lige en gang...

...er det min kalender, der er gal på den, eller skal det ikke forestille at være sommer? Sådan bare tæer i sandaler, korte kjoler og lange lune nætter sommer?

I stedet sidder jeg her. I lange bukser, cashmere cardigan og stort tørklæde om halsen. Drikker te, hoster og har en stemme, der vist nok er rejst sydpå - jeg har i hvert fald svært ved at finde den...

Og i stedet for at nyde udsigten til et sommerklædt København med dampende asfalt, høj blå himmel og en bagende sol, som får mig til at længes væk fra jobbets snærende lænker, ser udsigten sådan ud:

Hmm, du danske sommer... jeg elsker dig vist alligevel ;-)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tjek vejrudsigten for tirsdag!

/Liselotte

Miss Maybe sagde ...

Åh, du er da en stjerne. Tusind tak for den opmuntring :-D