fredag den 3. september 2010

Seneste investering

Langt, langt, langt om længe kom min sofa endelig, som jeg bestilte for en måned siden. Den skulle egentlig have været her for længst, men der opstod åbenbart nogle problemer, der forsinkede leveringen med et par uger. Ikke så fedt, når jeg nu rent faktisk fik solgt min gamle lidt for lynhurtigt - og derfor har været uden sofa i stort set hele august.

Men den har helt sikkert været ventetiden værd - og sofabordet... Det er bare SÅ fint - fyldt med fine små skuffer og semihemmelige rum - perfekt til et rodehoved som mig!

Og det blev naturligvis behørigt indviet med filmhygge med min søde veninde, som desuden lige stod for at afmontere min lampe i gangen, så sofaen (med absolut nød og næppe, på et spørgsmål om millimeter og med et mindre hul i væggen til følge - og absolut kun takket være nogle meget ihærdige og vedholdende mænd fra 3x34) faktisk kunne komme ind. Note to self - næste gang: Mål først, køb bagefter... Dælme godt, at jeg ikke har planer om at flytte foreløbig!

4 kommentarer:

Belinda sagde ...

Hvor ser det hyggeligt ud, og super godt at den lige kunne klemmes ind :)

Miss Maybe sagde ...

Tak! Og ja, jeg tør slet ikke tænke på, hvor ulykkelig jeg ville være blevet, hvis det ikke var lykkes at få den ind!

Unknown sagde ...

Hvor er din sofa fra? :)

Miss Maybe sagde ...

Den er fra Bolia :)