I går var en af den slags dage, jeg meget gerne vil have flere af. Indledte den med spontan morgenkaffe med min søster på Kaffeplantagen, og det udviklede sig til en lang travetur i solen, inden vi slog os ned på Carlsberg-området ved Tap E med hver sin bog. Jeg har ikke været der før, men det var et helt perfekt sted at nyde solen.
Proviant skal der til. Læste The Importance of being a Batchelor af Mike Gayle (total yndlingsforfatter og sådan cirka verdensmester i dick-lit) og skal snart igang med Malcom Gladwell.
Det rå industriområde er superfedt! Og bjælkerne var perfekt underlag, fordi de er stablet op, så man også kan læne hovedet/ryggen.
Håber der bliver mange flere solskinsdage inden efteråret for alvor sætter ind!
Udsigt til Carlsbergs kontorsilo.
Det kan virke lidt kaotisk på Carlsbergområdet, men heldigvis er der sat skilte op, så det er nemt at finde vej rundt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar