mandag den 22. februar 2010

Mit næste køb...

...burde blive en badedragt. Af en eller anden grund synes jeg bare, at det er en af de ting, som er dødkedeligt at bruge penge på.

Men fik vovet mig til en omgang vandaerobic i DGI-byen i dag, og det var faktisk underholdende. Som i MEGET underholdende endda. Kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har grinet så meget til træning.

Ikke mindst hjulpet rigtigt godt på vej af den mest underholdende instruktør, jeg længe er stødt på. Vi snakker syng-med disco-sange, overdreven falsetstemme efter behov - og spontanomklædning til nonnekostume, da "It's Raining Men" kom på. Det er sgu da engagement, der vil noget.

Men kunne godt mærke, at min sølle badedragt mere end synger på sidste vers, så må vist hellere finde en afløser, så det ikke bliver udstyret, der holder mig fra at komme afsted (for tror sgu ikke lige, at nonnekostumet er noget for mig...)

Ingen kommentarer: