mandag den 5. december 2011

Snapshots fra min weekend #2

I denne weekend har jeg...

...drukket gevaldigt god gløgg på R Bar. Og elsket deres vægudsmykning. 

...udnyttet et Downtown tilbud på 42 Raw. Det hvide pulver er dressingen i tørret facon. Vist nok deres speciale. Krævede lige lidt tilvænning, men var faktisk slet ikke tosset. 

...været i Tivoli og se på pææææne julelys!

...og kulørte russiske kupler. 

...været på bar med kæresten og moret os gevaldigt over, at de havde "Amalie" og "Peter" rom på hylderne. (At den rigtige forklaring bag navnene så var noget med den historiske figur Peter von Scholten og hans døtre Charlotte (som også havde fået sit navn på en flaske rom) og Amalie valgte vi at ignorere. Vores version var meget sjovere. Selvom det vel burde have været på et par breezere eller lign...)
...været til klippe-klistre gløgg hos min veninde og hendes kæreste. En efterhånden mangeårig tradition. Elsker at jeg begynder at have juletraditioner, som ikke har med familien at gøre. Og elsker også, at min søde veninde hvert år hænger de to (temmeligt barnligt udførte) filthjerter op, som jeg kreerede for nogle år siden (jeps - har cirka 10 tommelfingre og absolut ingen krea-sans indenfor håndværk...) 

...sovet længe. Det var ikke helt nemt at komme i gear søndag ovenpå min venindes hjemmebryggede gløgg (inkl rosiner, der havde trukket i vodka i over en uge. Mmmm!)

...hamstret rigeligt at Nespressos julevarianter. Især vanille er et hit hos mig, mens kæresten foretrækker chokolade. Og kirsebær er der stadig ingen af os, der har turde prøve... 

...været et smut i Illum, hvor søde nissepiger delte chokolade ud. Og sørme, om der ikke gemte sig en lille gave på mit stykke. Total win - chokolade OG gevinst. Så vi måtte en tur op på 2. sal.

...hvor jeg blev begavet med denne fine ring. Den er lige det største, men mon ikke den alligevel bliver et hit til julefrokosterne i år. 

Ingen kommentarer: