fredag den 29. maj 2009

Det er egentlig lidt synd for dem...

....altså de der mænd. For de har jo slet ikke de samme muligheder som os kvinder?

Ikke mindst i forbindelse med garderobeudvalget. Personligt er jeg kæmpe fan af tasker og spenderer jævnligt betragtelige summer på at forny mit udvalg med endnu en.

Og det er ikke bare fordi, de er pæne - jeg holder enormt meget af deres praktiske funktion. Som en anden snegl kan jeg jo nærmest have mit hus med på ryggen.

Et hurtigt blik i dagens taske afslører, at mine essentialiteter i dagens anledning omfatter:

- Pung, nøgler og andre selvfølgeligheder

- Et par mobiltelefoner + headset

- Kamera - i digital lommeudgave

- Kalender

- yndlings iPod'en

- Skiftesko (for lige så meget mine ben elsker mig for hælenes effekt, lige så meget hader mine fødder mig)

- Assorterede snacks som gulerødder og rosiner

- Diverse dims - lommetørklæder, læbepomade, hårspænde, kuglepenne, allergipiller og visitkort.

Nu med billede



Ingen kommentarer: