onsdag den 1. februar 2012

Fine farver...



...og på ingen måde moderelateret. Men der var ærligt talt ikke rigtig noget fashionabelt at slæbe med hjem fra hverken de få (primært skisportsmindede) butikker i Østrig, jeg kortvarigt nåede at frekventere, eller de (ganske fæle, men også særdeles underholdende) grænsekiosker, vi naturligvis var nødt til at lægge vejen forbi på turen hjem.

Men så er det jo heldigt, at man i stedet kan formøble formuen på alt ud i sukker - sådan cirka. Puha, det harmonerer godt nok skidt med mit (januarkliché - oh yes) ønske om at leve lidt sundere, når køkkenskabene pludselig bugner af grotesk store slikposer, som det nærmest virker helt uskadeligt at spise af, for det svinder jo nærmest ikke i dem = man spiser ikke noget. Indtil posen pludselig er tom. Yiks. Farvel 900 gram Familie Guf. Er helt overbevist om (*host hos*), at det naturligvis er kæresten, der har været værst...

Hapsede i øvrigt også disse fine, kulørte størrelser. Har jo snart fødselsdag (som i om en god måneds tid, men man bliver vel aldrig for gammel til at begynde at glæde sig i god tid, vel...) og når omgangskredsen utvivlsomt forventer en gentagelse af seneste års kageorgier, skal man jo nødig gå ned på pynt.

Ingen kommentarer: