Sol over bussen fra Eurolines på en tysk rasteplads. Efter en lidt lang tur hjem fra Berlin, landede jeg endelig på matriklen sent søndag aften, og ligeså skøn Berlin var, lige så meget nyder jeg nu også at være retur i vante omgivelser.
Ventetid ved færgen - tysk trafik er åbenbart temmelig uforudsigelig, så vi fik fornøjelsen af at nyde solen i en lille times tid, inden vi kumne trille ombord på færgen i Rostock.
Og så var min veninde og jeg i øvrigt vældigt yndige på turen hjem - i cirka samme farve blå jeans, assorterede toppe i kategorien sort bomuld og så matchende grå cashmerecardigans. Cute, not really. Men sådan går det, når vi deler smag - og iøvrigt begge kun havde én cashmerecardi med, som så var den samme... (ikke at jeg HELT forstår, hvordan det lige lykkedes for mig...)
Og hvor skønt var det ikke lige at stå op til vejr, der er mindst lige så skønt som i Berlin. Tagterassen lod sig ikke lige fragte med hjem, men så er det jo heldigt, at man har Sønder Boulevard cirka lige uden for døren.
Så de blege stænger blev luftet, der blev slumret i solen, spist pizza og drukket kold øl, og først da solen var gået ned, trak vi indendørs. Med nye fregner på næsen og sol i hjertet. Forår, I salute you!
3 kommentarer:
Ja, der er ikke så meget der slår Danmark i de lyse, lune forårsdage, synes jeg ikke. :D
Og velkommen hjem! :)
Præcis - forår og sommer i Danmark er altså noget særligt. Og tak - det ER dejligt at være hjemme igen :-)
Hov, i øvrigt - jeg kan ikke få lov at komme ind på din nye blog?
Send en kommentar