fredag den 29. april 2011

Hov, jeg har fået en award

Og det er jeg da faktisk ret beæret over. Det er den smukke og seje Cecilie, der er den rare giver, og tak for det (jeg håber, at det er ok, at jeg har lånt dit labert pimpede billede!)


I den forbindelse er der nogle spørgsmål, jeg kunne svare på. Here goes: 



Hvorfor startede du med at blogge?
Faktisk er det en del år siden, at jeg begyndte med bloggerierne. Tidligere har jeg bl.a. huseret en del på Urbanblog, men holdt af forskellige årsager op. Men for et par år siden fik jeg lyst igen,  
og eftersom jeg tit har en pokkers masse ord i fingerspidserne, som kribler for at slippe ud i verden, var det oplagt at skabe mig et lille virtuelt hjørne at lade ordene danse i. 

Hvilke blogger følger du?
Rigtigt mange - listen til højre er nok den bedste at gå ud fra. For tiden griner jeg rigtigt meget af Superheltemors bedrifter, hygger mig med at læse med hos blandt andre Guapizimo og Malsen, savler over Hannes fantastiske taskesamling og får gode tips og tricks hos Lotte

Favorit make-up mærke?
Hmm, godt spørgsmål. Er ikke den store pudderdåse. Men Chanel har jeg da noget af, og Tromborgs mineralpudder er også et must. 

Favorit tøj mærke?
Mærke ligefrem. Åh, det er jo svært. 

Dit "må ha" make-up produkt?
Mineralpudder fra Tromborg (jeg bruger farven Vanilla) - fin og let - og samtidig dækkende. Perfekt. 

Din favoritfarve?
Lilla, jeansblå, grå - i hvert fald til tøj. Og sort kommer jeg nok ikke udenom. 

Parfume?
Coco Mademoiselle og Eau Cristalle fra Chanel, Michael Kors fra (surprise...) Michael Kors og Prada Tendre. 

Favoritfilm?
Det afhænger meget af humøret. Men Love Actually får altid smilet frem. 

Hvilket land vil du besøge og hvorfor?
Jeg gad godt tilbage til Tahiti og opleve mere af det mest fantastiske tropiske paradis, jeg nogensinde har set. Ecuador og Galapagosøerne står også højt på ønskesedlen - naturen skulle være helt vildt fantastisk. Lidt mere opnåeligt vil jeg gerne krydse Iralnd af på verdenskortet i nærmeste fremtid. Og på roadtrip i USA igen. 

Hvad glæder du dig mest til i nærmeste fremtid?
Mere sol og lyse nætter. Bare ben og sushi på Sønder Boulevard. Kysse med kæresten og erobre verden hånd i hånd. 

Jeg vil give awarden videre til dem her:




Ingen kommentarer: