Endnu et Berliner-køb

Som nævnt tidligere, er der virkelig ved at være lavvande i jeansbeholdningen her på matriklen. Ikke optimalt, for jeans er bare ikke sjovt at købe. Sådan rigtigt. Og slet ikke, når man faktisk mangler. Det er jo meget sjovere at investere i absolutte unødvendigheder som fine dansesko eller endnu en taske til samlingen. Oh well...

Men hurra for, at min søde mor åbenbart havde min shoppekarma med til Berlin - for pludselig fik jeg øjnene op for en butik, vi ellers havde vadet forbi noget der ligner 100 gange. Og der var de jo. Bløde, rare, pæne uden at være kedelige - og ikke mindst til at betale. Hils pænt på Jade. Hun er af den hæderkronede Lee-familie, som blandt andet betyder, at mine lange stænger er blevet forkælet med en længde 35. Det må flere mærker altså gerne indføre. Og så er hun så blød og lækker og elastisk. Ingen snærende syninger eller ubehagelige indstramninger. Ahhh. Sliddet er i øvrigt ikke helt så tydeligt i virkeligheden - kameraet drillede.