...for jeg skulle jo nødig glemme noget, når nu turen går til London. Lige om straks. Skal faktisk kun sove to gange mere (og i aften skal jeg endda i biffen og se den nye Sherlock Holmes film, så der går tiden stærkt). Indrømmet, jeg bliver lidt som et lille barn, når turen går til London.
Er ikke så meget de ting, jeg skal have med derover, jeg skriver lister på, men snarere alt det, der gerne skulle fyldes i kufferten på turen hjem. Som flere par af de fantastiske Wolfordstrømpebukser, jeg købte sidste år - og som stadig er pæne. Og sådan cirka hele REN-afdelingen i Liberty. Især den der ubeskriveligt lækre håndsæbe, jeg prøvede hos min bror (!) for nylig. Så lækker.
Derudover gad jeg også godt finde et par lækre hverdagsskjorter i den helt rigtige kombination af løs og fittet. Og den der store lædertaske, jeg mangler hver gang, jeg skal på farten. Som kan rumme bærbar/iPad, kamera og alt det andet gear, jeg ikke kan undvære. Så faktisk noget nær den perfekte version, da jeg var på Gran Canaria i december. Desværre ikke i en butik, men på en skulder - og den viste sig at være købt i Grækenland. I en unavngiven butik. Ih altså. Den var ellers perfekt. Stor, men ikke tung. Hobofacon. Lækker flettet rem. Lynlåslukning. Og så ud til at kunne rumme det meste af verden. Sådan cirka. Må se, om der måske kan gemme sig noget tilsvarende i London...
PS. Notesbøgerne har jeg iøvrigt hapset i Tiger i dag. Til en 10'er stykket. Virkelig et kup, for kvaliteten virker solid og lækker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar