torsdag den 12. maj 2011

Det der standpunkt, ikke...

...I ved nok, det der man har, til man tager et nyt.... Det kæmper jeg dælme noget videre med for tiden. Da iPad'en kom på markedet var jeg vældig hurtig til at udråbe den til at være en kortlivet døgnflue, unødvendig gadget og andre knap så flatterende betegnelser. 

Men altså, så var det jo, at kæresten fik sådan en størrelse. Og flere andre i min omgangskreds. Og så gider man jo ikke være det eneste barn uden spritnyt og hypermoderne legetøj. Og så ville den endda være ret så praktisk til arbejdet. Og når jeg rejser og ikke altid gider slæbe computeren med, men også kan se iPhonens begrænsninger. 

I kan godt se, hvor det bærer hen, ikke... Selvom det slet ikke er det, jeg bør bruge penge på for tiden. Hmmm... Fælt fristet, det er jeg altså... 

2 kommentarer:

Betina sagde ...

Det er verdens bedste dims man ikke anede man havde brug for. Jeg elsker min meget meget højt.
Go for it, siger jeg! :)

//Betina

EvaK sagde ...

Jeg havde det præcis ligesom dig. Unødvendig nørde-gadget! Indtil min mand lånte en med hjem fra jobbet. Jeg ELSKER den nu :)